Tillykke til Simone og STH servicehunden Ludvig
Vi har fornøjelsen af at præsentere endnu et nyt og skønt STH team: Simone og servicehunden Ludvig, som er Simones tredje STH servicehund.
Da Simones sidste servicehund Treo, mæt af dage, måtte kysses på snuden for sidste gang, var det tydeligt, at en værdig afløser for Treo skulle findes på et tidspunkt, når Simone og STH var klar.
Ludvig er meget kælen, social og arbejdsivrig, og han hjælper gerne Simone med at samle alle mulige tabte genstande op, trække strømper af og bære en kurv, men også gå lange ture i nabolaget og putte i sengen, hvis kroppen trænger til ro. Vi er sikre på, at de to nok skal få meget glæde og gavn af livet sammen de næste mange år.
Stort tillykke til de 2.