
Bliv hvalpevært og gør en forskel!
Har I tid og overskud til at træne, passe og pleje en hvalp i 8 - 10 måneder, så har vi brug for jer.
Læs mere ›
STH var igen at finde på Health & Rehab-messen, som over tre dage præsenterer det nyeste og bedste inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler. I løbet af de tre dage var mange forbi STH's stand for at høre mere om vores arbejde med servicehundene. Særligt i år kunne vi mærke en øget interesse for vores arbejde med internationale standarder, og hvordan de høje krav, vi efterlever, spiller ind på alle områder af arbejdet med at udvælge, træne og udplacere servicehunde. Der var dog heller ingen tvivl om, at muligheden for at klappe en servicehund trak mange mennesker til – glade hunde er et utroligt godt trækplaster.
Der var også en del ansatte forbi, der sidder ude i kommunerne og vurderer ansøgninger om servicehunde. Selvom efterspørgslen er størst efter psykiatriske servicehunde, var der gode samtaler om, hvordan vi hver især arbejder. Det er en god mulighed for STH for også at blive klogere på, hvordan kommunerne arbejder, og samtidig forklare, hvordan og hvorfor vi arbejder efter de høje standarder, som vi gør.
Hver dag på messen stillede dygtige servicehundeteams op til opvisning, og det var alle dage noget af et tilløbsstykke. Her fik vi lejlighed til at præsentere os og demonstrere noget af det, en servicehund kan hjælpe en person med et bevægelseshandicap med. De mange tilskuere kunne derfor både høre hunde gø på kommando og se, hvordan hundene hjælper med at samle blandt andet nøgler, telefon og kreditkort op fra jorden, bære kurve med indkøb og hjælpe med sko, strømper og jakke. Det gør altid stort indtryk på folk at se vores servicehundeteams og den glæde og gavn, som er så tydelig, når man ser det ”live”. For at vise, at servicehunde også bare er hunde, blev de sluppet fri til sidst – og så var der ellers fri hundeleg i fuld fart.
Stor tak til alle de frivillige, som gjorde STHs deltagelse mulig.
Har I tid og overskud til at træne, passe og pleje en hvalp i 8 - 10 måneder, så har vi brug for jer.
Læs mere ›Bliv medlem af STH og støt vores arbejde med at træne og udplacere servicehunde
Læs mere ›Støt os med kr. 200 ,- om året på mobilepay 15758 - eller se de mange andre muligheder for at give et bidrag
Læs mere ›