Skal du bevilge en servicehund?

Vi har samlet en række spørgsmål og svar, som vi ofte får i forbindelse med ansøgninger og bevilling af en servicehund fra kommunen.

Vi har et godt samarbejde med mange kommuner der behandler ansøgninger om en servicehund, og vil her uddybe lidt hvordan vi arbejder med ansøgere og servicehunde. Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv endelig. 

Hvad kan en servicehund?
En STH- servicehund er trænet til at udføre en bred vifte af opgaver som at åbne skabe, tage tøj af, hente tabte genstande og alarmere på kommando. Derudover er den en uvurderlig ledsager, der hjælper med at skabe en aktiv livsstil og øget social kontakt for brugeren.

Hunde til mennesker med en psykisk diagnose?
Både i STH,og hos mange kommuner, kommer der henvendelser fra mennesker med diagnoser som angst, PTSD og andre psykiske lidelser, som ønsker en servicehund. 

Vi træner ikke hunde til mennesker med psykiske diagnoser. Hverken vores egne, eller private hunde. Vi træner udelukkende hunde til mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse. Vi kan heller ikke rådgive om servicehunde til mennesker med psykiske lidelser. Vi træner heller ikke epilepsihunde. 

Kan vi træne borgerens egen hund?
Nej. 

Hvilke hunde kan blive servicehunde?
I STH bruger vi primært hunde af retriever racen, enten golden retriever eller labrador retriever. Det er en hunderace der udmærker sig ved dens sociale væsen, særlige jagtegenskaber og gode samarbejdsvilje. Det kræver noget helt særligt af hundens fysik og mentalitet at blive en velfungerende servicehund.

Den kommende servicehund skal derfor nøje udvælges og socialiseres og miljøtrænes som hvalp/unghund. 1 år gammel skal hundens mentale og fysiske sundhed dokumenteres, inden den går videre i programmet. Herefter skal hunden gennemgå mindst 8 måneders avanceret træning hvor alle hjælpefunktioner indlæres og trænes i varieret miljø. Servicehunde vil som udgangspunkt tidligst kunne udplaceres hos en bruger når den er 20 måneder gammel.

Hvordan vurderer STH ansøgninger?
Via et ansøgningsskema og personlig samtale med ansøger (borgeren) laves en forventningsafstemning og følgende afdækkes:

•  Fysisk formåen
  Ansøger vurderes at have fysisk funktionsnedsættelse i et omfang der retfærdiggør/kvalificerer at han/hun har behov for hjælp fra en servicehund.  Ansøger er ligeledes fundet i stand til i fuldt forsvarligt omfang at kunne anvende og tage vare på en servicehund.
  
  
• Psykisk formåen
  Ansøger vurderes ifht overblik, interesse og positiv indstilling til samlivet og udfordringerne med en servicehund.
  
  
•  Boligforhold
  Ansøger vurderes, ved at besøge ansøger,  at have boligforhold der er fundet egnede til på betryggende vis at huse en servicehund.
  
  
• Netværk 
  Ansøger vurderes at have tilstrækkeligt netværk til at kunne bistå ansøger i akutte pasningssituationer af hunden.   
  
  
• Behov for hjælpefunktioner
  Ansøger vurderes at have behov for hjælp via en servicehund. Hjælpefunktionerne afdækkes og beskrives. I henhold til de krav der er fra ADI, er det vurderet, at en servicehund kan udføre minimum tre hjælpefunktioner, som direkte afhjælper deres funktionsnedsættelse i væsentlig grad. 

En lægeudtalelse bekræfter den fysiske funktionsnedsættelse. 

Hvis ansøgeren godkendes til en STH servicehund, kommer denne på en venteliste, og vi anbefaler herefter, at de selv ansøger kommunen om en bevilling af en servicehund. Når kommunerne således modtager en ansøgning fra en borger, der er godkendt gennem STH, så er de, blandt andet, vurderet efter ovenstående kriterier. 

Hvem ejer hunden?
Det er juridisk set STH- Servicehunde til Handicappede, der ejer hunden. Den er udplaceret på livstid hos brugeren.  Når STH bevarer det formelle ejerskab, skyldes det blandt andet de standarder vi efterlever. De skal, blandt andet, sikre hundens vilkår og virke som servicehund, og det ansvar bibeholder STH. Det betyder, at vi i yderste konsekvens kan hente en hund hjem, der ikke trives. Det kan også betyde, at skulle en bruger afgå ved døden, kan hunden komme ud til en ny bruger, og fortsætte som servicehund. Det vil dog altid bero på en individuel vurdering. 

Hvordan sikrer vi at ansøger/borgeren får den rigtige hund?
Når et hold servicehunde er færdige med specialtræning, bliver udvalgte ansøgere fra ventelisten inviteret til teamtræning. Det er en periode på ca. 100 timer, hvor servicehunde og brugere lærer hinanden at kende, og hvor den endelige matchning finder sted. Det er en intensiv læringsperiode, hvor de kommende brugere også gennemgår undervisning/instruktion i hundens pleje og sundhed.  Efter denne periode gennemgår teamet også en offentlighedstest, hvis STH skønner at der er behov og færdigheder til at færdes steder, hvor man normalt ikke må medbringe en almindelig familiehund.

STH laver opfølgning i hele hundens levetid. I de første uger efter hunden er udplaceret er det hver dag, og over tid, bliver det med uger og måneders mellemrum. Dog minimum en gang om året, både i form af skriftlige evalueringer, samt fællestræninger flere gange om året, som brugeren er forpligtiget til at deltage i. Det sikrer at de indlærte færdigheder holdes ved lige, og at der eventuelt kan tages højde for nye udfordringer, hvis de skulle opstå.  

Hvad betyder vores akkreditering?
Vi er den eneste servicehunde forening i Danmark, der er akkrediteret efter internationale standarder. Det betyder, at vi lever op til højeste krav, og at vi bliver kontrolleret ved inspektioner og audits, senest i 2021. Det har betydning for hele organisationen, i vores arbejdsgange, dokumentation og selvfølgelig i alt hvad der vedrører hundene: Udvælgelse, træning og matchning med brugere, samt den livslange opfølgning vi foretager. Det giver tryghed for de mennesker der får en STH- servicehund, og det giver tryghed for vores samarbejdspartnere, både private og offentlige. 

Læs mere på Assistance Dogs International

Spørgsmål? Ring eller skriv endelig til administrationschef Lisa Klint: info@sth-servicehunde.dk